+45 70 23 75 50 info@uniquefinans.dk

Et dejligt klima året rundt, regional madlavning, kilometervis af naturstrande… Ønsker du at lære mere om den sydeuropæiske livsstil?

Det er ikke alt sammen paella og ris på Costa Blanca og Costa Cálida – der findes talrige mindre kendte velsmagende retter. Landlige eller bymæssige opskrifter, der er finpudset af vejret og dets indbyggeres visdom.

Hvis vi ser på grundlaget for områdets madlavning, kan spisekammerets særegenhed ikke overraske. Vi finder her nogle virkelig velsmagende produkter at høj kvalitet.

Vi finder også en række fødevarer af begrænset fremstilling, som er forbundet til nogle særlige hjørner af området. Hånden bag madlavningen kan være den samme som den, der fangede den i havet eller dyrkede den i jorden. Den afgørende indflydelse på tilberedningen af de traditionelle fødevarer kommer fra hver geografiske områdes egne nedarvede madtraditioner.

Artiskokkerne fra Benicarló, vindruerne fra Vinalopó, Alicante-bjergets kirsebær, peberfrugter fra Guardamar, Marina Altas honning, Dénias rejer, Alicantekystens søpindsvin, dadlerne fra Elx, osten fra La Nucia og appelsinerne og citronerne fra de mange frodige sletter er blot et lille udsnit af det store udvalg af typiske, lokale produkter. Endelig bør vi ikke glemme forarbejdede produkter, såsom “Turrón” fra Xixona og chokolade fra La Vila Joiosa.

Costa Cálida-området er beliggende i det østlige område af Spanien og udgøres af regioner så forskellige som Catalonien, Valencia, Balearerne og Murcia. Selvom de er forskellige, er de tæt forbundet hvad angår gastronomien, idet der i alle tilberedes autentisk middelhavskost. Men selvom de er tæt forbundet på grund af deres beliggenhed, anses de for værende forskellige typer af madlavning: La Mancha-madlavningen i højdedragsområdet, La Huerta-madlavningen i midterområdet og Mar Menor-madlavningen ved kysten.

De talrige råmaterialer fra de frugtbare sletter, næret af floden Segura, er grundlaget for mange retter i Murcias madlavning. Bælgfrugter, frugt og grøntsager er grundlæggende ingredienser i enhver regional menu, hvad enten de serveres alene, farseret eller som tilbehør. De har også ført til udsøgte gastronomiske retter, såsom ris “a la huertana”, kidneybønner med fennikel og gurullos, artiskokker med pinjekerner, grøntsagsstuvning med lam, søde kartofler eller den typiske, berømte sigøjnerstuvning.

Og lad os ikke glemme at nævne vinens betydning på begge kyster, som er blevet væsentlig større i løbet af de sidste par år. Udsøgte hvide, røde og søde vine udgør det perfekte tilbehør til en uovertruffen gastronomi.

 

STRANDE
Hvis noget karakteriserer strandene ved Costa Blanca og Costa Cálida, er det deres fine sand og krystalklare vand, der gør dem til et sandt paradis for de turister, der nyder dem.

I 1987, det europæiske miljøår, blev kampagnen Blåt Flag skabt. Det er en årlig uddelt anerkendelse fra det europæiske forbund til miljøundervisning (FEEE) til de strande og havne, der har rigtig gode miljøforhold og service. Kampagnen Blåt Flag er en frivillig kampagne.
Valencia og Murcia er blandt de europæiske regioner, som modtager flest af disse priser årligt.

 

GOLF
Costa Blanca og Costa Cálida er et af de vigtigste internationale midtpunkter for golfspil, idet de har et helt netværk af golfbaner, der er udstyret med uovertrufne sportsfaciliteter og – endnu vigtigere – misundelsesværdigt vejr til udøvelsen af denne sport.

Alt dette sammen med de begrænsede antal regndage om året, har gjort det muligt for Costa Blanca og Costa Cálida at blive én af Europas hoveddestinationer for denne sport – særligt om vinteren.

Golfbanerne er altid udformet af anset golfspillere, hvad enten de er fra Spanien eller udlandet, og golftilbuddet strækker sig langs Costa Blanca og Costa Cálida, tæt på turist- og fritidsområder.

 

LYSTBÅDEHAVNE
Costa Blanca og Costa Cálida modtager flest turister i hele Spanien, med deres kombination af prægtige strande med klippeskrænter, lystbådehavne og fiskerihavne.

På vores kyster kan du finde havne af anerkendt prestige, både for deres fisketraditioner og deres moderne og behagelige faciliteter for alle typer vandsport, såsom Alteas havn, Alicantes marinaklub, yachtklubben i Denía, den kongelige regattaklub i Alicante, San Pedrohavnen i Pinatar eller haven i Cartagena.

Nyd havnene på vores kyster med al slags service, såsom døgnovervågning, tekniske værksteder, vejrservice, brandservice, belysning, masser af fortøjningsplads… Alt hvad du behøver for at have båden liggende under optimale forhold.